At designe en linse til et øje med keratoconus kræver indgående kendskab til øjets fysiologi og en stor flåde af specialudstyr, som kan måle hornhindens forløb, tykkelse, linsens placering osv. Det er altså ikke bare et standard produkt, man piller ned fra hylden.

De personer, der oplever, at en linsetilpasning mislykkes eller ikke fungerer, har mange gange fået et standard produkt, som optikeren ikke tilrettede.

Hos os starter tilpasningen med en grundig synsundersøgelse, hvor vi kortlægger, hvilke problemer vi står overfor. Efter synsundersøgelsen udmåles øjet nøjagtigt med cornea topografi og en OCT scanning, begge dele noget, som er standard ved diagnosticeringen af øjenlidelsen. Herefter vurderes, hvor fremskredet conus er, og hvilke linser, som vil give den størst mulige komfort og det bedst mulige syn. Mange med keratoconus har ekstreme styrker og bygningsfejl, som nøje bliver målt ud, før en linse laves. Dette gøres blandt andet fordi man her kan se, om styrken og dermed øjets form har ændret sig mellem de fremtidige kontroller.

Skulle det nu ændre sig, henvises klienter direkte til øjenlæge eller til en af vores hospitals øjenafdeling.

Behandlingsmetoder.

Mange unge med keratoconus bliver crosslinket, hvilket betyder, at man stabiliserer hornhinden, så den ikke kan ændre sig mere. Denne metode har man stor succes med, men det kræver, at sygdommen bliver fundet i tide, hvilket desværre ikke altid sker. I sygdommens start vil man mange gange begynde at få større og større bygningsfejl, og har optikeren ikke det rette udstyr eller viden, opdages det ikke. For god ordens skyld skal det siges, at mange optikere ikke møder keratoconus i deres karriere og derfor heller ikke har kendskab til, hvilke metoder, der er nødvendige i en synsundersøgelse. Den bedste behandling eller løsning er og har altid været hårde kontaktlinser.